Renato Canova, Udvikling af mellem/lang talenter til verdensstjerner, og hvordan disse erfaringer kan knyttes til danske forhold. (RC er italiener, og har trænet flere verdensmester løbere. Se mere
http://en.wikipedia.org/wiki/Renato_Canova)
Af Bent Olsvig
Det vigtigste råd ved træningsprogrammer er: man skal ikke være præcis.
RC havde på et tidspunkt en talentfuld keynaner under træning af hastighed – træningen var tilrettelagt på korte distancer. Midtvejs i forløbet sagde keynaneren en dag efter træning, at han lige ville løbe lidt ekstra fordi han mente han trængte til det. Det blev så en tur på 30 km – altså stik imod den igangværende træning. Men efterfølgende forbedre løberen sine tider på de korte distancer!!
Råd til den enkelte løber:
Find tiden til at nå dertil hvor dit talent rækker.
Talent kan opfattes som at have penge; mange penge – store muligheder, få penge – beskedne muligheder.
Når det er udgangspunktet skal du i gang med at bygge et hus / dig som løber.
Byggeprojektet deles op i
Den generelle periode (3 måneder)
Den specifikke periode
I den generelle periode bygges fundamentet ved at arbejdes på kvaliteterne, mens der i den specifikke periode bygges på specifik udholdenhed, det neurologiske system og styrke.
Træning har til formål at forbedre udholdenhed.
Konkurrence har til formål at forbedre hastighed.
Vores motor består af to: den biologiske og den strukturelle (kropsbygning).
Løbeøkonomi: øg elasticiteten i musklerne.
Du skal altid at løbe elastisk – din krop skal fungere som en fjeder, og din løbestil er ikke afgørende. Hvis du ikke løber elastisk, så dør din krop. En træstamme kan ikke løbe!
Hvad består træning af: Volumen (den samlede mængde træning), distance (det enkelte løb), hastighed og restitution.
Fx. Udholdenhed – volumen, udholdenhed – restitution, hastighed – distance, udholdenhed ved
10 x 500 m 1’30’’ og 2’ pause, 12 x 500 m 1’30’’ og 2’ pause, 10 x 500 m 1’30’’ og 1’30’’ pause, 8 x 500 m 1’25’’ og 1’45’’ pause.
Specifik udholdenhedstræning: find en bakke på 1600 meter med en stigning på 7-10 grader.
Start med 300 meter hurtig løb, dernæst 100 hoppe meget hurtigt fremad, 200 meter hurtig løb, 100 shipning med lange skridt fremad – osv.
Udvikling af resultater ved konkurrence bygger på træning af to ting: udholdenhed og tempo.
(Dette kræver nogle tegninger – dem laver jeg senere.)
Råd til nye løbere er traditionelt: løb 40 minutter. Et bedre råd er: løb med de hurtige så længe du kan. Måske 5 minutter første gang, 6 minutter anden gang, 10 minutter næste gang osv...
Hvorfor: Fordi forbedringer kræver noget andet end det vi plejer at gøre for at blive bedre!!
Allan Zachariassen, Kan motionsløb i klubben være sjovt? (AZ er nok Danmarks bedste langdistanceløber til dato. 35 marathonløb i årene 79-91, heraf fem vundne med bedste tid 2.11.05 timer da han vandt Barcelona Marathon i 1983. Desuden mange danske mesterskaber i terræn- og langdistanceløb. Er tilknyttet Oure Idrætsskole)
Af Bent Olsvig
Definitionen på en motionsløber iflg. AZ er: en løber, der ikke er hurtig – men gerne vil være det. (Hvem sagde Kick-løber!)
Krav til træning: Det skal være varieret, progredieret, indeholde lange ture, indeholde hurtig træning (interval, fartleg, trappeløb), restitution og ikke mindst et element af leg.
Hvad skal der til for at gøre det sjovt?
1. Differentieret træning
2. Varieret træning / dynamisk
3. Social træning / opbløde kliker
4. Personlig coaching & rådgivning
Ad. 1. Tema træning. Stjerneløb med opgaver ved hvert spids, fartleg med 3 mandsgrupper med indlagt ”mopning” på tid uden ur.
Ad. 4. Gode råd om løbestilsanalyse undervejs på turene.
Lars Bom,”Mit liv med løb”. Om træningsprincipperne: Træn kort, hårdt og ofte.
Af Casper Kjær
Det var med spænding jeg gik ind til foredraget med Lars Bom. Lars Bom er kendt for at udbrede sin træningsfilosofi
om at træne kort, hårdt og ofte. Jeg forventede at høre at det handlede om at træne masser af intervaltræning og
i det hele taget træning hvor man ligger oppe i det røde felt. Lars Bom startede med at fortælle lidt om sig selv om
sin løbekarriere. Selvom han måske ikke er nogen eliteløber må jeg indrømme at han har haft nogle fantastiske løbeoplevelser bl.a. 3 gange maraton på den kinesiske mur. Han viste os bl.a. billeder fra et adventure race i Arctic Team Challenge i øst Grøndland. Det var helt utroligt smukt, og helt klart det ypperste hvis man vil have prøvet sine grænser af :). Efter introduktionen gik han over til at snakke om hvad livskvalitet er, og hvor meget velvære man får ud af at løbe. Det var nok lidt overdrevet i betragtning af at det var en flok løbere han holdt foredrag for. Men endelig gik han i gang med at tale om sin træningsfilosofi, og til min store overraskelse snakkede han ikke om interval træning. Hans kerne regel var at man aldrig behøver at løbe over en time når man træner, også selvom man træner op til et maraton. Det lyder jo besnærende men også lidt for godt til at være sandt, men han fortalte om sin 45 årig nabo som han havde overtalt til at træne op til sit første maraton efter principperne og gennemførte det på 3.12. Han havde dog ikke selv trænet til et maraton efter princippet, men var overbevist om at han kunne komme ned under 3 timer hvis han gjorde. Selv løb han 3 ture om ugen af en varighed af 20 min. Skønt jeg ikke blev helt overbevist, må jeg sige at det lyder besnærende at kunne komme til at løbe hurtigere ved at træne kortere ture. Lars Bom har også udgivet en DVD om hans træningsfilosofi. Den kan købes over nettet på
http://www.loeb.dk/. Peter Schnohr Historien om Eremitageløbet.Motions betydning for forebyggelse og sundhedsfremme
Af Casper Kjær
Peter Schnohr er hjertelæge og det var også i denne egenskab han startede Eremitageløbet. Han var inspireret af
Vasa løbet i Sverige, men eftersom der ikke var noget sne i Danmark blev det et løb i stedet for at stå på ski. Faktisk var
Eremitageløbet verdens første motionsløb (altså løb for motionister) da det startede Eremitageløbet i 1969. Formålet med løbet var at få folk til at bevæge sig mere for derved at forbedre folkesundheden. Han fortalte at der er fem store trusler mod folkesundheden: overvægt, rygning, for højt blodtryk, stress og for lidt motion. Hver i sær kunne de snuppe min. 5 år af livslængden for mænd og kvinder. Og motion er specielt godt da det øger kroppens forbrænding og fjerner stressen, så der røg allerede 3 af truslerne mod helbredet ;). Det overraskede mig bl.a. at få at vide at 70% af Københavns mænd røg i 1970. Der er godt nok sket meget. Selvom det måske lyder dystert var det faktisk meget interessant og til tider også morsomt. Det var specielt sjovt at hjerteforeningens sundhedskampagner fra 70’erne og 80’erne, da de spiller meget på humoren eftersom vi danskere ikke bryder os om at få at vide hvad vi skal og ikke skal gøre :). Peter Schnohr sluttede af med at sige at det ikke er lige meget hvordan man dyrker motion hvis man skal have et bedre helbred. Det er vigtigt at få pulsen op, så det er måske ikke helt hen i vejret når Lars Bom siger træn kort, hårdt og ofte. Konklusionen er altså at det er videnskabeligt bevist at det er godt for helbredet at komme ud på landevejen, så nu er der endnu mere grund til at komme ud at nyde de glade bakker :).
